
Czech Liga
- Sæson: 25/26
- Første kamp: 19/07-2025
- Sidste kamp: 18/04-2026
- Antal hold: 16
- Fører: Sparta Prag
- Runder i alt:
- Runder spillet:
Czech Liga Stillinger
Her kan du se stillingerne for Czech Liga i år.
# | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 |
![]() |
4 | 3 | 1 | 0 | 8 | 4 | 4 | 10 |
|
2 |
![]() |
4 | 3 | 1 | 0 | 8 | 4 | 4 | 10 |
|
3 |
![]() |
4 | 3 | 1 | 0 | 8 | 2 | 6 | 10 |
|
4 |
![]() |
4 | 3 | 0 | 1 | 6 | 3 | 3 | 9 |
|
5 |
![]() |
4 | 2 | 2 | 0 | 5 | 2 | 3 | 8 |
|
6 |
![]() |
4 | 2 | 1 | 1 | 8 | 6 | 2 | 7 |
|
7 |
![]() |
4 | 2 | 1 | 1 | 3 | 2 | 1 | 7 |
|
8 |
![]() |
3 | 1 | 2 | 0 | 7 | 3 | 4 | 5 |
|
9 |
![]() |
3 | 1 | 0 | 2 | 4 | 6 | -2 | 3 |
|
10 |
![]() |
4 | 1 | 0 | 3 | 1 | 6 | -5 | 3 |
|
11 |
![]() |
4 | 0 | 2 | 2 | 2 | 4 | -2 | 2 |
|
12 |
![]() |
4 | 0 | 2 | 2 | 4 | 7 | -3 | 2 |
|
13 |
![]() |
4 | 0 | 2 | 2 | 1 | 5 | -4 | 2 |
|
14 |
![]() |
3 | 0 | 1 | 2 | 7 | 9 | -2 | 1 |
|
15 |
![]() |
3 | 0 | 1 | 2 | 2 | 4 | -2 | 1 |
|
16 |
![]() |
4 | 0 | 1 | 3 | 4 | 11 | -7 | 1 |
|
Czech Liga Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Czech Liga i år.
Kommende Czech Liga Kampe
Runde 2
















Runde 3
















Runde 5
















Runde 6
















Runde 7
















Runde 8
















Runde 9
















Runde 10
















Runde 11
















Runde 12
















Runde 13
















Runde 14
















Runde 15
















Runde 16
















Runde 17
















Runde 18
















Runde 19
















Runde 20
















Runde 21
















Runde 22
















Runde 23
















Runde 24
















Runde 25
















Runde 26
















Runde 27
















Runde 28
















Runde 29
















Runde 30
















Færdigspillede Czech Liga kampe
Runde 4
















Runde 1
















Czech Liga Historie
Den øverste række i tjekkisk klubfodbold, 1. česká fotbalová liga, er siden etableringen i sommeren 1993 blevet det ubestridte centrum for sportens udvikling i Tjekkiet. Ligaen, der fra og med sæsonen 2024/25 officielt bærer sponsornavnet Chance Liga, udgør kronen på værket i det nationale ligasystem og samler både de mest traditionsrige storbyklubber og en række markante provins- og landsbyhold under ét turneringsformat.
Som direkte efterfølger til den tidligere fælles tjekkoslovakiske liga blev den nye turnering skabt i kølvandet på Tjekkiets og Slovakiets statsdannelse. I dag betragtes den ikke blot som landets mest besøgte tilbagevendende sportsbegivenhed, men også som én af Europas mest konkurrencedygtige mellemstore ligaer; ifølge IFFHS’ seneste opgørelse ligger den på en tiendeplads på det europæiske kontinent og som nummer fjorten globalt (status ultimo 2023).
Gennem tre årtier har 1. ligaen været domineret af en såkaldt “stor trio”, bestående af AC Sparta Praha, SK Slavia Praha og FC Viktoria Plzeň. Disse tre klubber har tilsammen sikret sig 27 af de 31 uddelte mesterskabstitler, mens FC Slovan Liberec og FC Baník Ostrava i få sæsoner har formået at bryde dominansen. Alligevel har hele 35 forskellige klubber fra 27 byer nået at smage topniveauet, hvilket understreger turneringens geografiske spændvidde og dens evne til også at rumme mindre fodboldmiljøer som eksempelvis Blšany og Drnovice.
Historisk baggrund
Fodboldspillet slog rødder i de bøhmiske og moraviske lande allerede i slutningen af 1800-tallet. De første organiserede kampe kan spores til 1887, hvor veslaere fra AC Roudnice mødte lokale Sokol-udøvere. I starten foregik konkurrencerne dog uden fælles regelsæt, og deltagerne måtte ofte fastlægge både antallet af spillere, banens størrelse og kampens længde ad hoc. De allerførste deciderede klubber – SK Slavia Praha (1892/1896) og AC Sparta Praha (1893) – voksede frem af akademiske og multikulturelle studenterforeninger, hvor fodbolden delte opmærksomhed med discipliner som atletik, cykling og roning.
Behovet for en fast turneringsstruktur førte til dannelsen af regionale mesterskaber, og i 1896 så et “Mistrovství Čech a Moravy” dagens lys, dog i praksis med hovedstadsfokus. Først i 1925 kom den første egentlige ligaturnering – den tjekkoslovakiske liga – der gradvist åbnede dørene for klubber uden for Prag og integrerede tyske, moraviske, slovakiske og karpatsk-ruthenske hold. Ligaen overlevede både mellemkrigsårene og de senere politiske omvæltninger, men udskiltes endeligt i to nationale turneringer efter statssplittelsen 1. januar 1993.
Etableringen af den selvstændige tjekkiske liga
Den sidste fælles sæson 1992/93 blev afsluttet fælles, men planlægningen af nye nationale strukturer startede straks. På tjekkisk side overtog ni klubber direkte plads i den debuterende 1993/94-udgave af 1. ligaen: Sparta, Slavia, Dukla, Sigma Olomouc, Baník Ostrava, Brno, Hradec Králové, Vítkovice og České Budějovice. Hertil kom seks oprykkere fra den daværende næstbedste række – blandt andre Viktoria Plzeň og Slovan Liberec – mens Bohemians Praha 1905 sikrede den sidste billet via en barage mod Jablonec.
Ligaen blev fra første fløjt planlagt med 16 deltagere, et totrins kalenderår (juli-december og februar-maj) samt et klassisk dobbeltturneringsformat på 30 runder. Siden juli 2016 har Ligová fotbalová asociace (LFA) stået for den økonomiske og organisatoriske drift; frem til da lå ansvaret under det nationale forbund FAČR.
Turneringssystem og format
Tidligere bestod sæsonen alene af de 30 runder, men siden 2018/19 er der indført en todelt struktur med en efterfølgende nadstavbová část, der opdeles i:
- Mesterskabsgruppen – de seks bedst placerede mødes indbyrdes én gang (fem ekstra kampe pr. klub). Point fra grundspillet overføres fuldt ud.
- Placerings-/Europa-playoff – holdene fra placering 7-10 duellerer i to-benede cupopgør. Vinderen får bedre pokalseedning og kan – afhængig af den samlede europæiske kvotefordeling – spille om en europæisk billet mod et hold fra mesterskabsgruppen.
- Nedrykningsgruppen – de seks lavest placerede spiller enkeltopgør mod hinanden. Nummer 16 rykker direkte ned, mens nummer 14 og 15 møder 2- og 3-pladsen fra 2. liga i en barage.
Covid-19-pandemien påvirkede særligt sæsonen 2019/20, hvor nedrykningsgruppen måtte afblæses, og ingen klubber rykkede ud. Efter midlertidigt at have udvidet til 18 hold i 2020/21 vendte strukturen året efter tilbage til de vante 16.
Pointregler og rangering
Siden 1994 har en sejr givet tre point, uafgjort ét point og et nederlag nul. Ved pointlighed afgøres placering først efter indbyrdes opgør (total point mod hinanden), dernæst målforskel og til sidst antal scorede mål.
Sponsorer og officielle navne
Ligaens officielle titel inkluderer siden 1997/98 altid navnet på hovedsponsoren. Overblik over perioderne:
- 1997/98 – 2013/14: Gambrinus liga (Plzeňský Prazdroj / Gambrinus-øl)
- 2014/15 – 2015/16: Synot liga (Synot betting-koncern)
- 2016/17: ePojisteni.cz liga
- 2017/18: HET liga
- 2018/19 – 2023/24: Fortuna liga
- Fra 2024/25: Chance Liga
Disse skift afspejler en generel afhængighed af kommercielle partnere, primært bryggerier og spillefirmaer, samt enkelte perioder med meget kortvarige aftaler, som da ePojisteni.cz og HET overtog efter hinanden inden for to år.
Geografi og klubfordeling
Siden 1993 har i alt 35 klubber fra 27 byer – repræsenterende samtlige tjekkiske regioner – været oppe i landets bedste række. Prag har huset seks forskellige ligahold, mens Moravskoslezský kraj har bidraget med fem. Paradoksalt nok har Karlovy Vary-regionen aldrig haft et hold i 1. liga.
De mindste lokaliteter, der har stået fadder til elitesammenstød, tæller landsbyerne Blšany (1 035 indbyggere i 2024), Drnovice (2 368) og kurbyen Lázně Bohdaneč (3 494). Især Blšany vakte i sin tid international opsigt, da klubben i slutningen af 1990’erne besejrede storhold som Slavia og Sparta på et stadion omgivet af kornmarker.
Mesterskaber og titelfordeling
Den tjekkiske liga har i praksis udviklet en “stor trio”:
- AC Sparta Praha – 14 titler siden 1993 (i alt 38 inkl. tjekkoslovakiske); kendt for perioder med total dominans, fx otte titler på ni år (1985-1993) samt en ny serie på fem i streg 1997-2001.
- SK Slavia Praha – 8 titler (bl.a. tre i træk 2019-2021) og en ligarekord på 22 clean sheets i én sæson via målmand Ondřej Kolář.
- FC Viktoria Plzeň – 6 titler siden det sensationelle gennembrud i 2010/11, hvor et hold af “Sparta-udstødte” satte en ny dagsorden.
Hegemoniet er kun blevet udfordret sporadisk: Slovan Liberec triumferede i 2002, 2006 og 2012, mens Baník Ostrava skrev historie med en folkelig fest i 2004. Tabellen herunder viser et kondenseret overblik:
Årti | Dominerende klub(ber) | Bemærkninger |
---|---|---|
1990’erne | Sparta | Fem titler i streg 1997-2001 |
2000’erne | Sparta, Slovan, Baník, Slavia | Større spredning – ingen klub kunne genvinde titlen fra 2002-2007 |
2010’erne | Plzeň, Slavia, Sparta | Plzeň tager 4 af 6 titler 2011-2016; Slavia runder af med tre på stribe |
2020’erne | Slavia, Sparta | Pandemi-år med udvidet liga og rekordmange TV-seere |
Udvalgte titelkamp-epoker
1993 – 2001
Efter bruddet med Slovakiet fastholdt Sparta momentet fra den gamle liga og sikrede sig straks det første tjekkiske mesterskab. Overgangen til tre-point-systemet (1994) ændrede ikke billedet, og Horst Siegl toppede topscorerlisten hele fire gange.
2001 – 2010
Liberecs guld i 2002 brød Spartas svit, hvorefter Baník Ostrava sensationelt vandt i 2004. Slavia tog guldet i 2008 og 2009 men blev kort efter ramt af økonomiske vanskeligheder. Perioden frem mod 2010 sluttede med Spartas ubesejrede, men “uafgjorte” titel i 2009/10 (14 remis).
2010 – 2020
Viktoria Plzeňs fremmarch blev indledt i sæsonen 2010/11 og kulminerede med fire titler på fem år. Liberec (2012) og Slavia (2017) stjal dog enkelte overskrifter. Rekordserien på 16 sejre i træk i 2015/16 cementerede Plzeňs plads i historiebøgerne.
Kvalifikation til europæiske turneringer
Placeringen på UEFA’s femårskoefficient har stor betydning for antallet og indstigningsrunden af de europæiske billetter. Tjekkiet lå højest som nummer 8 til sæsonen 2001/02, hvilket gav direkte Champions League-plads til mesteren og hele seks udbudte pladser samlet. I nyere tid har niveauet stabiliseret sig omkring 17.-pladsen (2022/23), hvilket typisk medfører:
- Mester: start i 2. kvalifikationsrunde til Champions League.
- Nr. 2 og nr. 3: start i Conference League-kvalifikation (runde 2).
- Pokalvinder: adgang til Europa League-kvalifikation (runde 3 eller 4 afhængigt af UEFA-regler og nationale overlap).
Fra og med sæsonen 2025/26 vil ligaens vinder dog være sikret direkte adgang til den nye ligafase i Champions League, mens nummer to ryger ind i den ikke-mester-kvalifikationsrute.
Stadionkrav og infrastruktur
Tekniske standarder reguleres af dokumenterne Stadiony 2003 og Stadiony 2012. De vigtigste dikterer:
- Alle arenaer skal have fuld projektørbelysning.
- Undergrundsvarme i banen er obligatorisk.
- Alle tilskuerpladser skal være udstyrede siddepladser.
Langt de fleste anlæg ligger på samme matrikel som deres historiske forgængere, men er blevet totalrenoveret. Kapaciteterne varierer fra kompakte 4 000 pladser i visse provinser til Spartas moderniserede Letná, der kan rumme over 19 000 siddende. Fra sæsonen 2022/23 spilles alle kampe desuden med ensartede bolde fra den danske producent Select Sport.
Økonomi, tv-rettigheder og kommercielle forhold
Ligaens samlede klubbudgetter løb i 2011/12-sæsonen op i cirka 1,385 mia. CZK. Sparta toppede med omtrent 300 mio., mens bunden lå omkring 35 mio. CZK for klubber som Viktoria Žižkov og Příbram. Til sammenligning omsatte Premier League-klubberne i samme periode for over 2,4 mia. €, hvilket illustrerer den finansielle afstand til Europas største ligaer.
Indtægterne fra centralt solgte sponsorater og tv-rettigheder formidles via LFA’s markedsførings-setup, der oprindelig blev drevet af STES (et helejet datterselskab af forbundet). I 2011/12 garanterede STES cirka 143 mio. CZK til klubberne, hvoraf 70 mio. kom fra Gambrinus-aftalen. Fra 2021/22 overtog den digitale platform O2 TV alle hjemlige live-rettigheder på eksklusiv basis.
Spillerlønningsniveauet spænder vidt: Bohemians Praha offentliggjorde i 2009 bruttohonorarer på 25-50 000 CZK om måneden, mens visse profiler hos Sparta menes at have tjent over 5 mio. CZK årligt.
Kontroverser og disciplinærsager
Korruptionsskandalen 2004
I april 2004 anholdt politiet dommeren Stanislav Hruška sammen med 1. FC Synots formand Jaroslav Hastík og 175 000 CZK i kontanter. Efterforskningen bredte sig til både Viktoria Žižkov og Vítkovice, hvis point blev reduceret med henholdsvis 12 og 9. Den mest profilerede gestalt i mediedækningen blev Žižkov-lederen Ivan Horník, hvis telefonsamtaler om “kapříci” (små karper = bestikkelse) dannede forlæg for satiriske teaterstykker.
Olomouc – Bohemians (2010)
I sidste spillerunde 2009/10 påstod Bohemians Prahas ejer Karel Kapr, at Sigmas målmand Petr Drobisz havde overdraget 300 000 CZK til to Bohemians-spillere. FAČRs disciplinærkomité idømte Sigma en bøde på 4 mio. CZK og fratrak ni point i 2011/12. Efter en appel blev sanktionen midlertidigt suspenderet, men genindsat efter ny sagsbehandling.
Bohemians-navnetvist
Da traditionsklubben FC Bohemians Praha gik konkurs i 2005, overtog FK Střížkov navne- og logorettigheder. Sideløbende blev Bohemians Praha 1905 rekonstrueret i det ikoniske Ďolíček-stadion. Uenigheden kulminerede i 2009/10, hvor Střížkov nægtede at møde Bohemians 1905 til kamp og efterfølgende blev idømt den højeste bøde i ligahistorien – 6 mio. CZK – samt frataget sin professionelle licens.
Spiller- og klubrekorder
Rekordbøgerne opdateres løbende, men pr. oktober 2022 lyder nogle af de væsentligste mærkepunkter:
- Flest samlede mål: Josef Bican – 446 (inkl. tjekkoslovakiske år)
- Flest sæsonmål: Josef Bican – 57 i 1943/44
- Flest ligaoptrædener uden afbrydelse: Rostislav Václavíček – 280 (1972-1981)
- Flest titler som spiller: Jiří Novotný – 14 (Sparta)
- Yngste debutant: Dominik Mašek – 15 år 10 mdr.
- Ældste spiller: Pavel Zavadil – 42 år 5 mdr.
- Flest clean sheets: Martin Vaniak – 136
- Længste måltørke for en klub: FC Zlín – 1 004 minutter (1995/96)
- Største sejr: Slavia Praha 9-1 mod Uherské Hradiště (1995/96) og flere 8-0-resultater siden.
Topscorere gennem tiderne
Siden 1993 har Klub sportovních novinářů hædret årets topscorer med en krystalbold. Horst Siegl åbnede den nye liga-æra med fire titler, mens Radek Drulák, Vratislav Lokvenc og særligt David Lafata senere har sat deres præg. Lafata vandt tre gange i træk 2011-2013, heraf to gange med over 20 mål, og delte prisen i 2016/17 med Milan Škoda.
Russeren Nikolaj Komličenko står for den bedste individuelle sæsonpræstation i den selvstændige liga med 28 mål i 2018/19. Senest – i 2022/23 – sikrede Václav Jurečka (Slavia) sig trofæet med 20 fuldtræffere, hvoraf bemærkelsesværdige 12 faldt i nadstavbová část.
Tilskuertal og popularitet
1. ligaen er Tjekkiets hyppigst besøgte sportsbegivenhed set over en hel sæson. Succesfulde byderbyer som Slavia-Sparta har flere gange rundet 20 000 tilskuere, og rekordlisterne tæller en række opgør med udsolgt Letná eller Eden, især under mesterskabsdueller. Selv i år med moderate pointgennemsnit har publikumstal ligget stabilt og vidner om en loyal fanbase.
Fremtidsudsigter
Med indførelsen af Chance Liga-brandet, centralisering af tv-rettighederne og nye UEFA-tilpasninger står 1. česká fotbalová liga foran en fase, hvor økonomisk bæredygtighed, talentudvikling og vedvarende stadionmodernisering bliver nøgleord. Historien viser, at ligaen har formået at navigere i politiske, økonomiske og sundhedsmæssige kriser – fra 1990’ernes sponsorjagt til Covid-19-omstødelserne – og samtidig fastholde sin attraktion for både hjemlige og internationale fodboldinteresserede.
Skulle bundhold fra mindre landsbyer igen blande sig med de store metropolklubber på mesterskabsscenen, vil det blot understrege ligaens særlige charme: en moderne professionel turnering, der stadig kan rumme både industri-giganter og idylliske provinsstadioner, og som fortsat bærer den tjekkiske fodboldidentitet stolt videre ind i en ny æra.