Medvirkende i Det Femte Element
Fra grønsværen i Liberec til larmende tribuneliv i Letná - her på Tjekkisk Fodbold er vi vant til at dykke ned i alt, der sparker og scorer. Men indimellem må selv de mest fodboldbesatte sjæle kigge mod stjernerne. Derfor sætter vi i dag kursen væk fra Prag og Plzeň og helt ud i galaksen, hvor en taxachauffør, en himmelsk gudeskabning og en psykotisk våbenmagnat tørner sammen i Luc Bessons farveeksplosion af en science-fiction-klassiker: Det femte element.
Filmen, der med sine neonoplyste skyskrabere og oldtids-mysterier slog biografgængere bagover i 1997, er lige dele hårdtslående action, operapomp og slapstick-humor. Her møder vi en aldrende, men stadig kampskarp Bruce Willis som Korben Dallas, superstjernen Milla Jovovich som den gådefulde Leeloo og en ustyrligt karismatisk Gary Oldman som skurken Zorg - et trekløver, der siden har defineret 90’ernes popkultur på linje med Zidane, Nedvěd og Poborský på fodboldbanen.
I denne artikel zoomer vi ind på medvirkende, præstationer og filmens evige appel. Du får hele holdopstillingen - fra fanfavoritter som Chris Tuckers hyperaktive Ruby Rhod til oversete rollespillere som Luke Perrys Billy og Maïwenns ikoniske Diva - og vi løfter sløret for, hvorfor Det femte element stadig scorer topkarakterer, hver gang den fløjtes i gang på skærmen.
Sæt dig godt til rette, spænd sikkerhedsselen i din futuristiske Yellow Cab, og lad os udforske castet, kulisserne og kultstatussen bag Luc Bessons intergalaktiske eventyr. Klar til afspark? Så bladr videre!
Plot og univers: Fra futuristisk New York til oldtidsmystik i Ægypten
Det femte element åbner i den bagende sol over Ægypten i 1914, hvor rumvæsnerne Mondoshawan betror den unge præst (John Bennett) hemmeligheden om universets vigtigste våben: fire sten repræsenterende jord, luft, ild og vand - og et femte, levende element, der tilsammen kan tilintetgøre den kosmiske ondskab, der med 500 års mellemrum krydser galaksen for at udslette alt liv. Med dette forspring springer filmen hastigt 300 år frem:
- Setting: Megapolis’en New York anno 2263 svæver i flere lag, hvor gule taxier snor sig mellem neonskyskrabere, reklamehologrammer og blå sirener, mens Star Wars-lignende krydsere patruljerer luftrummet. Luc Besson fylder lærredet med overdådig retro-futurisme, inspireret af fransk tegneserieæstetik og Blade Runner, men tilsat burlesk humor og knaldfarver.
- Tone: Lige dele space-opera og screwball-komedie. Replikker flyver, action-scenerne er hyperenergiske, og pakken balancerer mellem kitsch, romantik og eksistentiel alvor. Truslen er apokalyptisk, men stemningen letfodet.
- Tempo: Filmen skifter gear som Korben Dallas’ lufttaxi: ét øjeblik halsbrækkende jagter gennem skyskraberkløfter, det næste øjeblik slapstick-møder i en præsts støvede kammer eller bombastisk operakoncert ombord på luksuslineren Fhloston Paradise.
Kernen i plottet samles, da den genetisk rekonstruerede superhumanoid Leeloo (Leeloominaï Lekatariba Lamina-Tchaï Ekbat De Sebat) styrter ned i Korben Dallas’ flyvende taxi og bogstaveligt talt lander i hans liv. Den tidligere specialstyrke-major, nu desillusioneret taxachauffør, må ufrivilligt tilbage i helterollen, da:
- Leeloo forklarer, at hun er det femte element og selve nøglen til at aktivere våbnet mod “Det Store Onde”, et planetstort sort klot af ren malice, der allerede har opslugt en militærkrydser.
- De fire tilhørende element-sten befinder sig hos den blå operadiva Plavalaguna (Maïwenn) på krydstogtskibet i det ydre rum.
- Korporationen Emerald City-mogulen Jean-Baptiste Emanuel Zorg (Gary Oldman) - i lommen på selve ondskaben - sender lejesoldaterne Mangaloress afsted for at stjæle stenene og sikre universets undergang.
Korben, Leeloo og præsten Cornelius (Ian Holm) stævner derfor ud på en hæsblæsende kapring fuld af eksplosive bagholdsangreb, farselignende identitetsbytter og flamboyant talk-show-kaos leveret af radioværten Ruby Rhod (Chris Tucker). Da støvet har lagt sig, kulminerer fortællingen ved en 5.000 år gammel helligdom i den egyptiske ørken, hvor de fem elementer - og Korbens spirende kærlighedserklæring til Leeloo - bringer lyset tilbage og standser mørket i sidste sekund.
Resultatet er et univers, der ubesværet spænder fra oldtidsmystik til cyberpunket storby, mens Besson lader heltene køre på det reneste oktantal af pulserende action, humor og håb. 126 minutter senere står det klart, hvorfor filmen stadig føles som en højoktans tegneserieside, der er sprunget direkte ud på det store lærred - og hvorfor kampen om de fem elementer har sikret sig en permanent plads i sci-fi-kanonen.
Hovedrollerne bærer fortællingen
Willis kanaliserer sin klassiske everyman-karisma fra “Die Hard”-dagene, men giver Korben en mere træt, sarkastisk kant. Figuren er:
- Eks-major i Special Forces - kompetent i kamp, men fanget i et trivielt taxachaufførjob.
- Romantisk af natur - længes efter mening og kærlighed i en hyperkommerciel megaby.
- Handlingsdrevet - hans instinktive beslutning om at hjælpe Leeloo sætter hele redningsmissionen i gang.
Willis’ fysiske tilstedeværelse (bumlede taxature, skuddueller på Fhloston Paradise) balanceres med tør humor og rullende øjne over verdens galskab. Han bliver publikums anker i Luc Bessons farverige univers - en person vi kan spejle os i, mens rumskibe og aliens flagrende passerer forbi.
Milla jovovich - Den guddommelige outsider som leeloo
Jovovich havde kun få store roller bag sig, da hun skabte en ikonisk sci-fi-figur. Hendes Leeloo er bogstaveligt talt “Det femte element” - en perfekt, men uskyldig livsform.
- Kropssprog og atletik: Leeloos parkour-flugt gennem New Yorks vertikale gader giver filmen sin første adrenalininjektion.
- Det kunstige sprog: Jovovich lærte 400 ord af et fiktivt “Divine Language” udviklet sammen med Besson. Det fremmedgør, men gør også hendes følelser krystalklare.
- Emotional journey: Scenen hvor hun googler “WAR” og græder, forløser filmens tema om menneskehedens dobbelte natur - destruktiv men frelsesværdig.
Jovovichs kemi med Willis er hjertet i fortællingen. Korbens latente romantik møder Leeloos barnlige nysgerrighed - og gnisten mellem dem gør klimakset i Ægypten troværdigt: først når Leeloo føler sig elsket, kan hun udløse lyset, der standser mørket.
Gary oldman - Galopperende grådighed som zorg
Med plastikfrisure, Texas-dialekt og glasagtigt HAL 9000-smil leverer Oldman én af 90’ernes mest mindeværdige skurke.
| Karaktertræk | Eksempler |
|---|---|
| Grådig kapitalist | Samarbejder med den kosmiske ondskab for at sælge flere våben. |
| Kontrolleret mani | Monolog om “orden i kaos” mens han kvæler på en kirsebærkerne. |
| Komedie i ondskab | Spiller ping-pong med sine håndlangere og Mangalores som utilfreds chef. |
Oldman stod i gæld til Besson efter “Léon” og overspillede med vilje som tak - resultatet er en flamboyant, men skarp satire over våbenindustrien og corporate amoralisme.
Samspillet - Motoren der driver historien
- Willis vs. Oldman: De deler kun én scene, men kontrasten er konceptuel: Korben er individets heltemod; Zorg er systemisk grådighed.
- Willis & Jovovich: Romantisk screwball-dynamik - han grynter, hun misforstår; han skyder, hun sparker; han kysser, hun frelser.
- Leeloo & Zorg: Overnaturlig uskyld møder teknologisk dekadence - deres kamp på luksuslineren sammenfatter filmens tema: håb mod cynisme.
Tilsammen giver de tre præstationer “Det femte element” sin vedvarende energi. Universets skæbne inkarneres i et trekantsdrama mellem et menneske, en gud og en grådig forretningsmand - og publikum føler både spænding, humor og en uventet varme, der gør filmen til kultklassiker den dag i dag.
Biroller, fanfavoritter og skæve indslag
Til trods for at Det femte element primært sælges på trekanten Willis-Jovovich-Oldman, bliver filmens univers for alvor levende, når de mere kulørte støttepiller sætter deres aftryk. Her er fem birollepræstationer, der både tilfører hjertet, humoren og den helt særlige franske skævhed, som sammen løfter Luc Bessons space-opera til kultstatus.
Ian holm - Præsten vito cornelius
Holm giver filmen sin moralske akse som den lærde præst, der bærer årtusinders viden om de fem elementer. Hans lune autoritet og let panikslagne nervøsitet skaber et menneskeligt anker midt i CGI-orkanerne. Holm formår at få ekspositions-tunge dialoger til at glide ned som let komik, især i samspillet med den unge alterdreng David - og ikke mindst med en tiltagende frustreret Korben Dallas, som han konstant forsøger at hyrde “tilbage på den rette vej”.
Chris tucker - Ruby rhod
Tucker leverer en af 90’ernes mest mindeværdige scene-steals som den hyper-ekstroverte holovid-vært Ruby Rhod. Med høje toner, skrigrosa kostumer og et verbalt maskingevær injicerer han filmen med camp, komisk timing og en satirisk kommentar til mediekulturen. Rhods non-stop energi tvinger Korben - og publikum - ud af deres comfort-zone og giver tredje akt på Fhloston Paradise sit turbo-drive.
Tommy “tiny” lister jr. - Præsident lindberg
Den tidligere wrestling-stjerne bruger sin imposante fysik til at portrættere en verdensleder, der balancerer frygt, handlekraft og en smule komisk hjælpeløshed. Lister spiller Lindberg som en jordnær “mand af folket” med dyb basrøst, der trods det galaktiske ansvar tør indrømme, når han er bange - en sjælden sårbarhed, som giver den politiske dimension både tyngde og humor.
Brion james - General munro
Som militærets ansigt udadtil er James’ Munro en hårdkogt bureaukrat, der kender Korbens fortid og ikke er bleg for at udnytte den. Skuespillerens karakteristiske 80’er/90’er-mongrel af sarkasme og stoisk kølighed bliver et perfekt modspil til Willis’ modvillige helt; deres skænderier er nøglen til filmens jordbundne, næsten kollegiale humor.
Maïwenn - Den blå diva plavalaguna
Franske Maïwenn (på rollelisten blot som Maïwenn) er hjertet i filmens mest ikoniske scene: den operatiske optræden omgivet af Mangalores på Fhloston Paradise. Hendes elegante kropssprog, kombineret med sopransangerinden Inva Mulas vokal, gør divaen til et audio-visuelt crescendo. Plavalaguna fungerer både som æstetisk showstopper og som plotmotor; uden hendes indre “element-sten” ville missionen strande i space-kælderens midnatsblå.
Sammen folder de fem biroller et kalejdoskop af toner ud - fra Holm og James’ jordnære deadpan, over Listers stoiske pathos og Tuckers flamboyante farveeksplosion til Maïwenns næsten ordløse poesi. De beviser, at selv i en film båret af blockbuster-navne er det ofte de skæve indslag i periferien, der giver universet sin uforglemmelige sjæl.
Det komplette cast i Det femte element
Selv om hovedrollerne stjæler rampelyset, er Det femte element drevet af et overflødighedshorn af biroller, cameos og små, men mindeværdige karakterer. Herunder får du et samlet overblik over det omfattende cast, der bringer Luc Bessons kosmiske eventyr til live.
Et farverigt persongalleri fra oldtiden til år 2263
- Prologen i 1914-Ægypten: Luke Perry som den nysgerrige amerikanske arkæologiassistent Billy, flankeret af John Bluthal som eksperten Professor Pacoli og John Bennett som den ældgamle præst, der vogter templets hemmelighed.
- Præsidentens krisestab: Tommy Lister Jr. indtager skærmen som President Lindberg, med Sonita Henry som hans lynhurtige rådgiver og Ian Holm som den spirituelle Cornelius, der binder politik og profeti sammen.
- Zorg & Co.: Ud over Gary Oldman ses musikeren Tricky som den neurotiske håndlanger Right Arm og Ivan Heng som den mindre smarte Left Arm.
- Fhloston Paradise-sekvensen: Maïwenn leverer filmens måske mest ikoniske cameo som den operasyngende Diva Plavalaguna, mens Chris Tucker får hjælp af Lee Evans som den evigt stressede assistent Fog. Tre internationale modeller - Indra Ové, Nicole Merry og Stacey McKenzie - spiller de turkistklædte VIP-stewardesser.
- Militæret & myndighederne: Brion James er tøvende general Munro, John Neville den benhårde rumflådefører Staedert, Al Matthews general Tudor, mens Mac McDonald, David Kennedy m.fl. udgør New York-politiets flyvende betjente.
- De fremmede racer: Richard Ashton, Jerome St. John Blake og Justin Lee Burrows iklæder sig de tunge Mondoshawan-dragter, mens Mathieu Kassovitz er en småkriminel Mangalore-mugger i Korbens distrikt.
Skuespillere & roller fra a til z
| Skuespiller | Rolle | Kort beskrivelse |
|---|---|---|
| Luke Perry | Billy | Arkæologistuderende i åbningsscenen |
| Tricky | Right Arm | Zorgs skulende højre hånd |
| John Neville | General Staedert | Kommandør om bord på “The Tiger” |
| John Bluthal | Professor Pacoli | Paleo-egyptolog 1914 |
| Lee Evans | Fog | Ruby Rhods hysteriske PA |
| Charlie Creed-Miles | David | Forvirret præstelærling |
| Christopher Fairbank | Mactilburgh | Ekscentrisk laboratoriechef |
| Kim Chan | Thai | Flydende nudelbod-ejeren uden for Korbens vindue |
| Richard Leaf | Neighbour | Nysgerrig nabo med roterende dør |
| Julie T. Wallace | Major Iceborg | Stålfast militærattaché |
| Al Matthews | General Tudor | Præsidentens strategiske rådgiver |
| Maïwenn | Diva Plavalaguna | Interstellar operastjerne og nøgle til element-stenene |
| Ivan Heng | Left Arm | Zorgs mindre kompetente håndlanger |
| Sonita Henry | President's Aide | Kvik politisk rådgiver |
| Tim McMullan | Scientist's Aide | Mactilburghs hvide kittel nr. 2 |
| George Khan | Head Scientist | Leder af rekonstruktions-teamet bag Leeloo |
| John Hughes | Head of Military | Koordinerer våbenindsats mod “Det Store Onde” |
| Roberto Bryce | Omar | Egyptisk guide, der råber “Aziz! Lys!” |
| Said Talidi | Aziz | Holder spejlet - og lyset - i prologen |
| Sam Douglas | Chief NY Cop | Politiinspektør på toppen af storbyjunglen |
| Indra Ové | VIP Stewardess | En af de glamourøse kabineansatte |
| Nicole Merry | VIP Stewardess | Fhloston Paradise-crew |
| Stacey McKenzie | VIP Stewardess | Fhloston Paradise-crew |
| Rachel Willis | Stewardess | Almindelig kabineansat |
| Richard Ashton Jerome St. John Blake Justin Lee Burrows | Mondoshawaner | Guldfarvede fredsrobotter med nøglen til elementerne |
| Anthony Chinn | Mactilburgh's Technician | Laboratoriets altmuligmand |
| Bill Reimbold | Mactilburgh's Assistant | Hjælper med Leeloos DNA-rekonstruktion |
| Colin Brooks | Staedert's Captain | Styrer slagets gang på broen |
| Flere skuespillere (m.fl.) | Flyvende betjente & hårde gutter | Derek Ezenagu, David Kennedy, Mac McDonald, Riz Meedin m.v. |
Listen ovenfor illustrerer, hvor bredt Det femte element kaster sit net. Fra stand-up-komikere og musikere til britiske teaterskuespillere og franske filmfolk - alle bidrager de med skæve replikker, unikke kostumer eller kropssprog, der får Bessons neonoplyste fremtidsvision til at føles både levende og beboet. Resultatet er et ensemble, der - uanset skærmtid - hver især brænder sig fast i hukommelsen og er med til at sikre filmens fortsatte kultstatus.
Bag kameraet: Instruktør, produktion og format
Når man kigger bag kulissen på Det femte element, tegner der sig et klart billede af en ambitiøs europæisk produktion med én mand i kreativ førertrøje: Luc Besson. Den franske instruktør - kendt for stilbevidste genrefilm som Subway, Nikita og Léon - kombinerer i denne film sin forkærlighed for stærke, visuelle universer og legende action-sekvenser med et overraskende sprælsk humor- og designgen. Besson skrev historien som teenager og fik først realiseret den i midten af 90’erne, da teknologien og budgettet endelig kunne følge med fantasien.
Produktionsansvaret lå hos Gaumont, Europas ældste aktive filmselskab, mens den mangeårige Besson-kollaboratør Patrice Ledoux stod som hovedproducent. Filmen var med et estimat på godt 90 millioner dollars det dyreste europæiske projekt til dato og blev optaget på en blanding af franske studier, Pinewood i England og massive miniaturescener i Arizona - alt for at levere en troværdig fremtidig New York og en mytisk ægyptisk tempelkulisse.
| Originaltitel | Le Cinquième Élément |
|---|---|
| Oprindelsesland | Frankrig |
| Sprog på skærmen | Primært engelsk - med indslag af fransk, tysk, svensk samt det fiktive Divine Language, som Milla Jovovich lærte fonetisk |
| Spilletid | 126 minutter |
| Premiere | 2. maj 1997 (Frankrig) |
Kombinationen af Bessons personlige vision, Gaumonts finansielle vægt og Ledoux’ praktiske overblik resulterede i en film, der både teknisk og æstetisk skubbede til grænserne for, hvad europæisk science fiction kunne være. Det var - og er stadig - et farverigt bevis på, at Hollywood-skalering kan lade sig gøre på fransk grund, uden at miste den eksperimenterende sjæl, som kendetegner meget af Bessons øvrige oeuvre.
Genrer, temaer og hvorfor filmen stadig holder
Det femte element lander i et helt særligt krydsfelt, hvor neon-oplyst science fiction møder hårdtslående action og klassisk eventyr. Luc Besson tager Hollywood-modellens tempo og blander det med europæisk sensibilitet - resultatet er en film, der føles både futuristisk, eksotisk og tidløs.
1. Genreblandingen, der virker
- Sci-fi: Mega-skyskrabere i 2263’s New York, rumkrydstogtskibet Fhloston Paradise og aliens i rustne kobberdragter skaber en troværdig fremtid.
- Action: Fra taxachase i luftlagene til skududveksling med Mangalores på Fhloston - Besson lader praktiske effekter og stuntsekvenser bære tyngden.
- Eventyr: Ægyptiske templer, profetier og de fem elementers magi giver et mytologisk anker, der leder tankerne hen på Indiana Jones og Star Wars i samme åndedrag.
2. Tematisk slagkraft
Bag det farvestrålende ydre banker et hjerte af heltemod og håb. Korben Dallas er den jordbundne arbejder, som modvilligt træder frem, da det gælder - en påmindelse om, at helt almindelige mennesker kan gøre en forskel. Leeloo personificerer selve livet; hendes rejse fra uskyldig undren til forståelsen af menneskets destruktive sider kulminerer i en simpel, men stærk konklusion: kærlighed er det femte og stærkeste element. Filmen spidder samtidig forbrugerisme og våbenkapløb via Zorgs grotesk charmerende kapitalisme - ”jeg skaber kaos, så nogen kan sælge orden”.
3. Ikoniske figurer og humor
Publikum vender tilbage år efter år for at opleve:
- Leeloo’s orange hår og fonetisk perfekt ”multipass”.
- Ruby Rhods hyperaktive radio-rap, som stadig er et cosplay-hit på conventions.
- Zorgs plastikstøbte pistol, der kan alt - undtagen at beskytte sin ejer mod en enkel kakerlak.
Humoren er balanceret på en knivsæg mellem det absurde og det selvironiske; den giver filmen lethed uden at undergrave de alvorlige stakes.
4. Worldbuilding i topklasse
Jean-Paul Gaultiers kostumer, Éric Serras elektroniske score og Patrice Ledoux’ produktion skaber en sansebombe af farver og lyde. Kulisserne er håndbyggede, miniaturerne detaljerige, og CGI’en, der er brugt, er stadig overraskende holdbar - alt sammen med til at forankre historien i et univers, man føler, man kan røre ved.
5. Hvorfor den stadig har kultstatus
| Nøglefaktor | Betydning |
|---|---|
| Visuel originalitet | Ingen anden 90’er-film ligner den - det gør gensynsværdien høj. |
| Citatvenlig dialog | ”Big Bada-Boom” og ”Super green!” lever videre i popkulturen. |
| Balancen mellem kitsch og epik | Filmen tør være fjollet og storslået på samme tid. |
| Tematisk enkelhed | Kærlighed redder verden - en universel pointe, der aldrig går af mode. |
| Karrakter-drevet fortælling | Selv birollerne føles som hovedroller, og det gør universet bredt og levende. |
Om det er første eller tiende gensyn, så fungerer Det femte element stadig som et farverigt bombardement af idéer, action og følelser. Den minder os om, at selv i en grå fremtid kan mod, humor og kærlighed tænde lyset - og netop derfor er filmens status som kulthit for længst støbt i (stjerne)sten.